23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Pakke til udkanten

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Det kan meget vel være den sidste i rækken af vækstpakker, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sendte på gaden i går i form af 50 vækstinitivater, der skal skabe vækst i landets yderområder.

Nogle af initiativerne har tidligere været omtalt her i disse spalter. Og der skal da ikke herske tvivl om, at man kun kan billige, at der skabes nye initiativer, som kan vende udviklingen i landets yderområder, der kæmper med fraflytning fra ikke mindst de unge beboere; huspriser, som binder folk til deres hjem og ikke mindst dårlige vilkår for mange mindre erhvervsdrivende - også inden for bygge- og anlægsbranchen.

Men spørgsmålet er jo, om Helle Thorning-Schmidts nye vækstinitiativer ikke kommer for sent. For med et folketingsvalg, der skal holdes inden for de kommende måneder, er det ikke sikkert, at initiativerne når at komme igennem folketingssalen og bliver omsat til praksis inden valget.

Og her kan man kun klandre regeringen for, at ”udkantspakken” først kommer nu. Den har haft fire år til at tage hånd om problemerne. Helle Thorning-Schmidt gik ligefrem foran med et godt eksempel i forhold til ikke mindst tidligere borgerlige regeringer og udnævnte en minister for landdistrikterne, da hendes regering tiltrådte i oktober 2011. Men det ville være synd at sige, at landdistrikterne har fået meget ud af det ministerium.

Det er derfor en kende for sent, at regeringen nu vil skabe vækst i yderområderne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094