De udenlandske underentreprenører har generelt dårlig viden om det danske arbejdsmarkedssystem, og virksomhedernes udenlandske lønmodtagere kender ikke deres rettigheder og den overenskomst, de er omfattet af.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en undersøgelse, som revisions- og konsulentvirksomheden Deloitte har udført for Metroselskabet. Firmaet har undersøgt 10 udvalgte udenlandske underentreprenører, og kun hos en enkelt entreprenør er der ikke fundet fejl.