Grontmij anbefaler indsats for kortlægning af asbest i jord

Danmark bør gøre som Holland og teste jord på byggegrunde for asbest, så byggearbejdere og borgere ikke udsættes for støv, der kan skade dem, lyder det fra ingeniørvirksomheden Grontmij

Mens man i for eksempel Holland rutinemæssigt undersøger og finder asbest i jorden på byggegrunde, er der ingen, der ved, hvor meget asbeststøv, der hvirvles op af jorden, når der graves til nybyggeri i eksisterende by- og industriområder i Danmark, påpeger ingeniørvirksomheden Grontmij, der anbefaler, at myndighederne gennemfører en pilotundersøgelse, så der bliver klarhed over omfanget.

I Danmark er der nemlig en lang tradition for at knuse gamle byggematerialer og genbruge granulatet til opfyldning og stabilisering af byggegrunde og veje. På den måde kan asbestholdige materialer blive spredt fra gamle bygninger til de områder og byggegrunde, hvor materialet er blevet genbrugt. Og det skaber en risiko for, at byggearbejdere udsættes for de farlige asbestfibre.

”Asbest har været brugt fra 1920’erne og frem til 1986, og der er bygget rigtig meget i den periode. Og næsten alt det, der i dag rives ned for at bygge nyt, er fra den periode. Asbestholdigt materiale skal sorteres fra i nedrivningsprocessen, men i hvilket omfang det sker, og hvor gode man er til at genkende alt asbestholdigt materiale, varierer meget”, siger Rune Østergaard Haven, markedschef for Contamination Management i Grontmij.

Klare anbefalinger

Grontmij anbefaler, at pilotundersøgelsen som minimum omfatter ti lokaliteter med forskellig beliggenhed i forhold til vindpåvirkning og placering i diverse typer byområder. Asbestholdigt støv kan nemlig også sprede sig fra byggetomter til naboarealer, når vind hvirvler støv op i tørre perioder.

”Det vil give meget bedre klarhed over omfanget og vil kunne støtte de danske kommuner og Arbejdstilsynet i at kunne stille saglige krav til, hvad der skal gøres for at sikre byggearbejdere og borgere mod en påvirkning af asbest”, siger Rune Østergaard Haven, der vurderer, at Danmark ligner Holland, og at der, som i Holland, derfor også er en stor sandsynlighed for, at asbest befinder sig i dansk jord.

”Vi finder asbest i et eller andet omfang på næsten alle byggepladser”, siger Jurgen Wernsing, der arbejder med forureningsundersøgelser og jordrensning hos Grontmij i Holland, og fremhæver, at koncentrationerne, der påvises, varierer meget, og at det langt fra altid er nødvendigt med en indsats efter påvisningen.

Han har også svært ved at tro, at Danmark skulle adskille sig væsentligt fra Holland, da byggetraditionerne og regler om frasortering ligner hinanden i de to lande. Derfor undrer han sig også over, at kortlægning ikke er på tale i Danmark.

Proceduren i Holland
I Holland er asbest en del af de forundersøgelser, der skal foretages, inden et nyt byggeprojekt går i gang, og undersøgelserne foretages efter en standardiseret metode. Man laver prøvegravninger eller søgerender for at kunne udtage repræsentative jordprøver af fyldjord og genbrugsmaterialer i jorden. Hvis der viser sig tegn på asbestholdige materialer, sendes nogle af prøverne til laboratorieundersøgelser for bestemmelse af indholdet af asbestfibre. De ekstra omkostninger i forbindelse med prøverne er primært mandetimer til at udtage dem – laboratorietestene er relativt billige, oplyser Jurgen Wernsing fra Grontmij Holland, der påpeger, at omkostningerne slet ikke kan sammenlignes med de omkostninger, det vil medføre, hvis byggeprojektet forsinkes undervejs på grund af uforudsete fund af asbest. På baggrund af laboratorieresultaterne og det arbejde, der skal foretages på byggegrunden, besluttes det, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal tages i det videre arbejde, fremfører han.