23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Den rigtige vej

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Beskæftigelsen i byggeriet og antallet af konkurser går den rigtige vej, nemlig henholdsvis op for beskæftigelsen og ned for antallet af konkurser. Det er alt andet lige to vigtige indikatorer for at det igen går lidt fremad i Danmark.

Og det er noget man godt kan glæde sig over. Vi mangler naturligvis fortsat at se den positive udvikling bide sig helt fast, og til det formål skal der nok gå et kvartal mere.

Det er glædeligt, når årsberetningerne melder om gode ordrer, der rækker et stykke ud i fremtiden, og det er også glædeligt, at folk igen bruger lidt penge, som man kan se på målingerne af dankortforbruget.

Det betyder at der igen så småt er ved at komme en smule gang i samfundet. Og det er lige hvad der skal til for at vi kan komme videre. Der er dog endnu et stykke vej for vi mangler fortsat for alvor at få det private byggeri med. Det er de offentlige byggerier, der fortsat trækker det store læs, når det gælder projekter, men det kan godt ses nu, at der er mere gang i blandt andet boligbyggerier, renovering og lidt mere erhvervsbyggeri.

Den store renoveringsbølge er der nogle økonomer der mener, er ved at være forbi, og derfor vil være lidt i aftagende hen over året.

Men ordrebøgerne tyder dog på, at niveauet kan holdes nogenlunde året ud. Til gengæld er der også nogle der ser lidt lys for enden af tunnelen, når det gælder privat byggeri. Sidstnævnte er den helt vigtige faktor, når vi taler fremgang. Det er den vej, vi skal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094