23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: Danskere kan også

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
















Der tales og skrives rigtigt meget om den konkurrence, vi møder fra udlandet. Ikke blot i udlandet, men måske i særdeleshed herhjemme. Ikke mindst de store byggerier, herunder sygehusene har været genstand for hvad nogle nok vil kalde brødnid, eller i hvert fald en vis forargelse over lavere lønninger og masser af udlændinge på arbejdspladserne. Nu er det så også kommet frem, at kineserne vil byde ind på Femern, og det er der givetvis mange der frygter af konkurrencemæssige grunde. Vi må blot konstatere, at vi er en del af en verden, hvor der er konkurrence, og hvor forholdene nu engang er forskellige, alt efter hvor vi kommer fra. Men for at imødekomme dette, findes der jo også regler for, hvordan der skal konkurreres de enkelte steder, så forholdene er nogenlunde realistiske i forhold til det område, der skal bygges i. Og når alt kommer til alt, så er der andre parametre at måle på end blot prisen for et byggeri. Det er blandt andet kvaliteten og tidsfaktoren, samt evnen til at kommunikere. Og det viser sig jo, at der også er danske virksomheder, der kan klare sig i skarp konkurrence, som det eksempelvis ses af historien om Aarsleff, der netop har vundet et stort fundamentarbejde. Men der ér hård konkurrence, og der skal kæmpes for at få ordrerne, men med udvikling af specialer og ikke mindst evnen til at samarbejde og kommunikere, så kan det lade sig gøre - også at vinde de store opgaver.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.09