23948sdkhjf

Rebild Kommune stiller krav til maskiner

Rebild Kommune netop har været på maskinindkøb. Driftsøkonomi, pålidelighed og nem vedligeholdelse var nogle af kravene
Faggruppeleder i Rebild Kommune Per Kragh spurgte sin maskinfører Bent Jensen til råds, da kommunen skulle opruste. Bent Jensen undersøgte markedet godt og grundigt for at finde den bedste tre tons minigraver. Valget faldt på en Kobelco SK 30 SR.

”Vi har kun hørt godt om Kobelco, og så var det den, som vores maskinfører Bent Jensen, gerne ville have, fordi maskinens motor og hydraulik har den bedste ydeevne i klassen” udtaler faggruppeleder Per Kragh.

Udstyret med en vandkølet 3TNV88-dieselmotor fra producenten Yanmar med 30 hestekræfter får Kobelco SK 30 SR det nødvendige kraftoverskud til hårdt og krævende arbejde. Denne motor kombineret med et unikt hydrauliksystem bestående af tre pumper, giver minigraveren den stabilitet og rolighed, der sikrer præcis og jævn føring selv med tung belastning. Dette giver klare fordele i hverdagen, hvor Kobelco’en primært bruges til belægningsarbejde i kommunen. Til disse typer opgaver påmonteres en vakuumløfter, hvorfor det er essentielt, at armen er pålidelig, stærk og stabil, understreger Per Kragh og tilføjer, at Kobelco SK 30 SR indtil videre lever op til forventningerne.

Fleksibilitet og sikkerhed

Med fokus på sikkerhed og fremkommelighed er Kobelco SK 30 SR udstyret med en kort bagende, der holder sig inden for bæltebredden. Dette letter maskinfører Bent Jensens hverdag, idet han ikke behøver at tage hensyn til bagenden af maskinen, når han roterer. Han kan i stedet koncentrere sig om jobbet foran sig fra minigraverens rummelige kabine. I forlængelse heraf fremhæver Per Kragh, at den korte bagende gør det muligt at arbejde smalle steder, hvilket understreger minigraverens fleksibilitet.

Fokus på omkostninger

Afslutningsvist fremhæver Per Kragh minigraverens gode driftsøkonomi, der er lavere end deres tidligere minigraver og tilføjer, at maskinen er nem og hurtig at vedligeholde i det daglige. Dette skyldes især, at Kobelco SK 30 SR er udviklet med fokus på tilgængelighed på alle servicepunkter; eksempelvis er minigraverens ventiler, luftfilter og elektroniske komponenter nemme at tilgå.

Kobelco, der er produceret i Japan og spænder fra gravemaskiner fra ét til 50 ton, forhandles af Erenfred Pedersen A/S, som yderligere leverer en lang række maskiner og værktøj til bygge- og anlægsbranchen. Firmaet har afdelinger i Aalborg, Kolding og København med dertilhørende servicecentre.

Sigh
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.327