23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Regnskaber

Frandsen Entreprenør A/S

Frandsen Entreprenør A/S fra Hedensted havde en vis tilbagegang i både bruttofortjeneste og resultat efter skat i regnskabsåret 2013/14, der sluttede 30. september.

Bruttofortjenesten gik tilbage med 16 procent til 12,4 mio. kroner sammenlignet med forrige regnskabsår, mens resultatet efter skat gik tilbage med 35 procent til 2,2 mio. kr. på årsbasis.

Personaleomkostningerne er reduceret med 1,5 mio. kroner i forhold til 2012/13, og det gennemsnitlige antal medarbejdere er reduceret fra 26 til 24, men omkostningsnedgangen er alligevel ikke nok til at undgå en tilbagegang på bundlinjen.

Afkastningsgraden er faldet fra 12,7 procent i 2012/13 til 7,2 procent i det seneste regnskabsår, hvilket primært skyldes stigningen i balancesummen, der på aktivsiden kan tilskrives en stor stigning i tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser.

Egenkapitalandelen er faldet fra 56 procent i 2012/13 til 51,4 procent i 2013/14.

Frandsen Entreprenør A/S
1.000 kr.
2012/132013/14
Bruttofortjeneste14.72412.400
Afskrivninger-1.267-1.610
Primært driftsresultat3.9082.714
Finansielle poster, netto350306
Ordinært resultat4.2583.020
Skat-908-849
Nettoresultat3.3502.171
Omsætningsaktiver27.45658.523
Kortfristet gæld10.85116.900
Egenkapital17.16419.335
Balance30.67737.623




Entreprenørfirmaet Sejer Pedersen A/S

Entreprenørfirmaet Sejer Pedersen A/S fra Vildbjerg havde i 2014 en fremgang i bruttofortjenesten på 64 procent til 8,9 mio. kroner sammenlignet med 2013, mens nettoresultatet gik frem fra 651.000 kroner i 2013 til 3,7 mio. kroner i 2014.

Fremgangen i nettoresultatet skyldes fremgangen i bruttofortjenesten, da de forskellige omkostningstyper ikke har ændret sig væsentligt i forhold til 2013. Stigningen i balancesummen skyldes på aktivsiden først og fremmest en stigning i de likvide beholdninger. På passivsiden er det først og fremmest egenkapitalen, der er steget takket være det overførte resultat.

Afkastningsgraden er steget fra 7,4 procent i 2013 til 28,6 procent i 2014, mens egenkapitalandelen er steget fra 39,1 procent i 2013 til 54,2 procent i 2014. Bruttofortjenesten i 2014 er næsten fordoblet i forhold til 2010, mens nettoresultatet er mere end tredoblet i forhold til 2010.

Entreprenørfirmaet Sejer Pedersen A/S
1.000 kr.
20132014
Bruttofortjeneste5.4158.889
Primært driftsresultat1.0344.839
Finansielle poster, netto-229-89
Ordinært resultat8044.750
Skat-153-1.089
Nettoresultat6513.661
Omsætningsaktiver11.76014.902
Kortfristet gæld7.1875.334
Egenkapital5.4969.158
Balance14.04116.893

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|