FLSmidth har modtaget en ordre til en værdi af 223 mio. kroner fra den marokkanske fosfat- og gødningsproducent Office Chérifien des Phosphates (OCP) på levering af materialehåndteringsudstyr til et havneanlæg og en mine i Marokko. Ordren omfatter levering af udstyr som tre skovlhjulsgravemaskiner med en kapacitet på 2.000 tons i timen samt overvågning af montage og idriftsættelse.