23948sdkhjf

Afleverer nøglen til fængselsbyggeri

Adserballe & Knudsen har været bag murene - igen. Men det er for at bygge ny cellebygning, der afleveres i dag
Ryk i fængsel. Igen. Som i Matador-spillet er håndværkerne hos Adserballe & Knudsen rykket ind og ud af Vestre Fængsel. Siden juni har et sjak været i gang i Vestre Fængsel med at opføre en ny bygning med særlige overvågningsceller. Ultimo marts afleverer Adserballe & Knudsen nybyggeriet.

Arbejdet udføres inden for murene på Vestre Fængsel, hvilket betyder, at håndværkerne skal sikkerhedsgodkendes og respektere særlige regler, mens de er på byggepladsen. Men det er byggeprojekt nr. 2, som Adserballe & Knudsen udfører inden for murene, så de særlige forhold er rutine.

Byggeopgaven er kompleks af flere grunde. Der er meget begrænset plads på byggepladsen mellem sikringshegn og eksisterende bygninger. Bygningens særlige formål medfører detaljer i konstruktionen og indretningen ud over det sædvanlige, blandt andet er alle vinduer hærdet panserglas.

Materialer til tiden

”Der er faktisk fordele ved at arbejde inden for murene”, siger projektleder Dennis Kensø, Adserballe & Knudsen og fortsætter:

”Der er en større forudsigelighed i dette projekt. Når du møder om morgenen, kan du være sikker på, at materialer og maskiner ikke er stjålet i nattens løb. Der kommer ikke uinviterede ind bag hegnet. Men vigtigst er, at leverancer og underleverandører ved, de skal passe aftalerne. Ingen afvigelser. For en projektleder er det helt fantastisk”, forklarer han.

Vestre Fængsel er fra 1895 og Danmarks største opført med en karakteristisk facade i gule teglsten med røde bånd. Den nye bygning adskiller sig helt bevidst fra den stil. Råhuset er opført i beton og de to nederste niveauer er skalmuret med en hårdt brændt Pedersen tegl. Øverste niveau beklædes med en let konstruktion i træ og zink, og tagpaptaget er fladt. I taget indbygges et stort ovenlysvindue.

I tre etager

Bygningen er i tre etager og på i alt 800 etagemeter. Den indrettes med sikringsceller med overvågning og kontorer til personale. De nye celler erstatter utidssvarende celler i det gamle fængsel og indrettes specielt til formålet, så Politiets arbejde kan udføres mere rationelt og med bedre forhold for de indsatte. De skal anvendes til indsatte, som er selvmordstruede, narko-slugere og andre fanger, som Politiet ønsker at overvåge 24/7.

Adserballe & Knudsen vandt hovedentreprisen i en indbudt licitation og varetager primært projektledelse og murerentreprisen. Øvrige opgaver, blandt andet el, vvs, ventilation og cts, (Styringsanlæg, red) tømrerarbejde, kloak, fundament og elementmontage udføres i underentreprise.

Sigh

Byggeriet kort:
Hovedentreprise: Adserballe & Knudsen A/S
Bygherre: Direktoratet for Kriminalforsorgen
Rådgiver: Niras A/S
Arkitekt: Erik Møller Arkitekter
Periode: Juni 2014-marts 2015
Kontakt: Adm. direktør Karsten Hjarsø
Entreprisesum: 12,3 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11