23948sdkhjf

Flaskehalse hos ingeniører afdækkes

Hvis ikke arbejdskraften er til stede, vil det true væksten i samfundet, siger direktør i FRI
Der er rekordmange ansatte i danske rådgivende ingeniørvirksomheder. FRI’s opdaterede medarbejderstatistik viser, at der er 12.500 ansatte i Danmark, og at antallet af ansatte i udenlandske afdelinger og datterselskaber passerer 13.100 i indeværende år.

Den store vækst, som branchen oplever, betyder, at der inden for flere sektorer vil skulle rekrutteres medarbejdere fra andre fag og fra et større geografisk opland end hidtil, hvis ikke der skal opstå flaskehalse. FRI vil derfor kortlægge, hvor stor manglen er og inden for hvilke sektorer, udfordringerne er størst.

”Væksten i Danmark begynder nu for alvor at komme i gang. Vi ved fra tidligere tider, at det vil få efterspørgslen på rådgivende ingeniørydelser til at stige. Men hvis ikke arbejdskraften er til stede, vil flaskehalsene på arbejdsmarkedet ikke bare true væksten i branchen, men i høj grad også væksten i samfundet”, mener Henrik Garver, administrerende direktør i FRI.

Han tilføjer:

”I og med at branchen er blevet langt mere international, tiltrækker danske rådgivende virksomheder også medarbejdere fra hele verden, og derfor er problemet ikke helt så kritisk som for eksempel i 2008, hvor branchen sidst var på sit højeste. Men det er stadig vigtigt, at der bliver uddannet flere ingeniører og cand.scient’er, ellers vil væksten været truet, fordi det vil tage længere tid at få løst mange af de samfundsmæssigt vigtige opgaver, som de rådgivende ingeniørvirksomheder hver dag tager sig af”, siger Henrik Garver.

Resultaterne fra konjunkturundersøgelsen vil være klar i sidste halvdel af april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235