18 mio. kroner koster den dyreste ejerlejlighed, som er til salg lige nu på boligsiden.dk. For den pris kan man få intet mindre end 67 af de billigste ejerlejligheder.
Tuborg Havnepark 18 i Hellerup nord er p.t. Danmarks dyreste ejerlejlighed. Hvis man køber den 218 kvm store lejlighed, skal man hver måned betale omkring 84.000 kroner i nettoydelse. For halvanden gang det beløb kan man i stedet købe en af landets billigste ejerlejligheder - vel at mærke til kontantprisen.