23948sdkhjf

Konservative klar til at se på skattepenge til Dong

Staten bliver nødt til at beskytte sin investering i Dong, siger De Konservative efter blodrødt Dong-regnskab.
Skatteyderne kan komme til at bidrage til at få Dong på fode igen. Forud for forhandlinger om nødvendig milliardkapital til det kriseramte selskab vil De Konservative ikke udelukke bidrag fra staten.

- Når vi kommer ud af krisen, mener vi, at 49,9 procent af Dong skal sælges. Det vil give en betydelig indtægt. Derfor gælder det nu om at beskytte de værdier, vi har, siger finansordfører Mike Legarth (K).

Han vil ikke udelukke, at staten skal træde til som del af løsningen, men siger:

- Vi ser helst, at der findes en løsning, hvor skatteyderne skal bidrage med så lidt som muligt.

De Konservative er også klar til at se på, om private investorer kan bidrage, eller om man kan finde penge ved at frasælge nogle af Dongs aktiviteter.

Dong fik et underskud i 2012 på fire milliarder kroner, og den rentebærende gæld steg med knap 10 milliarder kroner.

Derfor ventes der forhandlinger i Finansministeriet om en løsning for selskabet, der også har været ramt af balladen om pebrede millionlønninger til udvalgte medarbejdere og magtkamp mellem bestyrelsesformand Fritz Schur og tidligere koncernchef Anders Eldrup

Undersøgelser i de kommende måneder vil skabe afklaring af, hvordan Dong kan få ny kapital.

Pensionskasser har været nævnt som en mulig kilde til ny kapital, mens staten også ser ud til at ville bidrage.

- Vi vil nu sammen med selskabet bruge de kommende måneder på at undersøge mulighederne for at gennemføre en kapitaludvidelse med deltagelse af såvel nye som eksisterende aktionærer, herunder staten, siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Dong er blandt andet ramt af en uventet negativ udvikling på de europæiske gasmarkeder, der har tæret hårdt - ikke kun på Dong, men også en række andre europæiske energiselskaber.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125