Sass Larsen-rokade med en stærk erhvervsminister
Ministerrokaden skaber næppe den kickstart for regeringspartierne i meningsmålingerne, som statsministeren venter med længsel
Nemlig at Villy Søvndal, der ikke ligefrem er en fremtidens mand i SF, fik lov til at beholde regeringens næstfineste post som udenrigsminister. Det kan kun tolkes som et tegn på, at fløjkrigen i SF trives i bedste velgående, og at den nye formand endnu ikke tør tage det nødvendige opgør med fortidens spøgelser.
Til gengæld græder dansk erhvervsliv sikkert tørre tårer over, at Annette Vilhelmsen skifter erhvervsministerkasketten ud med posten som socialminister. Hun var simpelthen fejlanbragt på den post.
Nu får erhvervslivet en ny, stærk og ikke mindst indflydelsesrig minister i Henrik Sass Larsen (S), der gennem årene har markeret sig på den socialdemokratiske højrefløj og uden tvivl vil have stor forståelse for erhvervslivets vilkår.
Ikke mindst har han politisk pondus til at tage de nødvendige kampe i regeringspartierne i forhold til at skabe vækst og nye job i primpært den private sektor.
Pia Olsen Dyhr som transportminister bliver et spændende bekendtskab, men det vil næppe overraske, hvis anlægsbranchen gyser lidt ved tanken.
Hun har aldrig lagt skjul på sin præference for den kollektive trafik, og det bliver ikke med hende som bannerfører, at bilisterne kan se frem til bedre forhold – tværtimod.
På den anden side må hun samtidig erkende, at trafikpolitikken gennem brede forlig er fastlagt en række år fremover, og at hun dermed først og fremmest skal forvalte de forlig, som Henrik Dam Kristensen (S) har skrevet under på.
For Socialdemokratiet har ministerrokaden først og fremmest været en "Sass Larsen-rokade", hvor statsministeren endelig kan give den person, der stod bag hende i formandskampen, hans fortjente belønning. Det skyldte hun ham.
Der er næppe udsigt til, at det bliver en ministerrokade, der kan ændre det store ved de katastofale meningsmålinger, der senest har placeret Socialdemokratiet som kun det tredjestørste parti efter Venstre og Dansk Folkeparti.
Skal den position vendes, kræver det resultater i form af flere arbejdspladser – til danske ledige.
Grønt image
SF får dels med formandens nye ministerium mulighed for at markere sig mere på det sociale område og dels på transportområdet med et mere grønt image. Om det så er nok til at hente noget af det tabte hjem fra Enhedslisten, det kan kun tiden vise.
Det tredje regeringsparti, Det Radikale Venstre, holder fast i status quo, og dermed fortsætter Martin Lidegaard arbejdet med ikke mindst energirenoveringen i byggesektoren. Trods enkelte “sol-bump" på vejen, er der ganske stor tilfredshed med Martin Lidegaards indsats i byggesektoren.
De kommende uger, frem til finansloven præsenteres, byder på flere sommergruppemøder, der uden tvivl også kommer til at stå i skyggen/lyset af ministerrokaden.
Men der er næppe tvivl om, at oppositionen de kommende måneder vil skærpe tonen i forhold til regeringen. Dermed er alt næsten ved det gamle. Vi er halvvejs i valgperioden, og de kommende to år bliver én lang valgkamp.
