23948sdkhjf

Projekter når ikke OPP-pulje

Mange projekter når aldrig ansøgningsbunken til den særlige OPP-pulje på grund af særlige deponeringsregler
Særlige deponeringsregler betyder nu, at mange planlagte OPP-projekter bliver skrinlagt.

Der er nemlig rift om den særlige OPP-pulje, hvor kommuner og regioner kan søge om dispensation fra deponerings- og lånereglerne ved OPP-projekter.

- OPP-puljen er såmænd god nok, men den bliver bare støvsuget lynhurtigt. Det betyder, at der formentlig står en del projekter tilbage, som vil give højere effektivitet, men som ikke kommer ud over rampen på grund af stive regler for deponering, siger Jakob Scharff, der er chef for offentligt-privat samarbejde i erhvervsorganiationen Dansk Erhverv.

Kommunernes Landsforening (KL) giver Dansk Erhverv ret i antagelsen om, at flere OPP-projektet sandsynligvis bliver afvist, inden de overhovedet er påbegyndt på grund af reglerne. - Det er sandsynligvis rigtig nok, at der er flere kommuner, som afholder sig fra at påbegynde OPP-projekter, for man kan jo ikke være sikker på at få del i OPP-puljen, siger Rikke Thorlund Haahr, der er chef for Udbudsportalen i KL.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109