Solnedgang over byzonejord
Kommunernes mulighed for i årevis at opkræve høj grundskyld af landbrugsjord i byzone, bliver nu taget op politisk
Det er sker efter Licitationen - Byggeriets Dagblad i går omtalte Greve Kommune, hvor grundskylden er mere end 10 gange højere end for jord i landzone - vel at mærke uden samtidig at sikre gennemførelsen af de fornødne lokalplaner til, at byzonen kan udnyttes til et byggeprojekt.
En familieejet gård i Greve med et areal på cirka 19 hektar (190.000 kvadratmeter) har været udlagt som byzone i 40 år, og det har kostet familien flere millioner kroner mere i grundskatter i forhold til nabolandbrugs-ejendomme i landzone.
Samtidig har kommunen pålagt jordejeren en ekstra omkostning på 20 millioner kroner til “landskabsmodning", hvorved jorden reelt bliver nærmest usælgelig.
Rimelig årrække
Venstres miljøpolitiske ordfører, Henrik Høegh, der selv er landmand, vil nu kigge på sagen.
- Det lyder som noget, vi skal have set på. Vi er i forvejen igang med at ændre reglerne omkring byggeklausuler i eksempelvis transportkorridorer, hvor folk i årevis er underlagt begrænsninger i forhold til udnyttelsen af deres jord uden at modtage nogen som helst form for erstatning. Der ønsker vi at indføre en “solnedgangsklausul", der indebærer, at myndighederne inden for en rimelig årrække, tre til fem år, skal udnytte det pågældende område til eksempelvis veje eller jernbaner, eller også må klausulen ophæves. En anden mulighed er at købe den pågældende jord, siger Henrik Høegh.
Grotesk at opkræve
Han peger på, at eksemplet fra Greve Kommune viser, at der også kan være behov for at inddrage andre områder i solnedgangsklausulerne, herunder kommunernes placering af landbrugsejendomme i byzone, uden at sikre muligheder for at jorden kan udnyttes til formål, der hører byzoner til.
- Det er grotesk, at en kommune kan opkræve grundskatter for byzone i 40 år uden, at der reelt sker noget. Derfor vil jeg inddrage sagen fra Greve i de igangværende forhandlinger, siger Henrik Høegh.
Strandede forhandlinger
Lars Kilhof, der er medlem af Byrådet i Greve for Venstre og medlem af Teknik-og Miljøudvalget, forstår godt den frustration, den ramte familie giver udtryk for, men samtidig påpeger han, at der tidligere har været ført forhandlinger fra kommunens side om et køb af jorden.
- Det er jo en gammel sag, men så vidt jeg husker, lød budet fra kommunens side, i forbindelse med at gården brændte, på tre-fire millioner kroner, mens familien ville have fire gange så meget, og derfor strandede forhandlingerne. Til gengæld synes jeg, at det er helt urimeligt, at en landbrugsejendom, der ligger i byzone, men fortsat drives som landbrug, i årevis skal betale den høje grundskyld. Den høje grundskyld skal først kunne pålignes, når lokalplan foreligger og byggeri kan gå igang. I dette tilfælde er det endda kommunen, der bestemmer i hvilken rækkefølge de forskellige områder skal udbygges, og det pågældende jordområde ligger sidst, så det kan vare mange år endnu, før udbygningen sker, siger Lars Kilhof,
Han undrer sig desuden over kravet om 20 mio. kroner til landskabsmodning, en sag han nu vil undersøge i forvaltningen, da han ikke mindes at have været med til at behandle et sådant krav.
