23948sdkhjf

Barberet fængselsprojekt udbydes igen

Opførelsen af statsfængslet på Nordfalster udbydes i 15 stor- og fagentrepriser
Kriminalforsorgen er nu klar til igen at udbyde opførelsen af et nyt statsfængsel på Nordfalster. Det sker efter en beskæring og justering af det hidtidige projekt og efter, at de i første omgang seks storentrepriser er ændret til i alt 15 stor- eller fagentrepriser.

Med ændringerne håber Kriminalforsorgen, at man bliver i stand til at holde sig inden for den milliard kroner, som Folketinget har godkendt til det ny statsfængsel.

- Vi satser på, at vi med den ny opdeling rammer bedre, og at vi får flere til at byde, så vi får et reelt felt og dermed en reel konkurrencesituation. I den forbindelse håber vi også, at nogle af entrepriserne har fået en størrelse, så også lokale entrepenører kan byde med, siger kontorchef Erik Bang fra Kriminalforsorgens Anlægsenhed.

Anlægsenheden besluttede i juni at annullere de indkomne tilbud. Siden er der gennemført en analyse af projektet, som ud over en justering af projektet også har betydet en opdeling i flere entrepriser. Således er råhusentreprisen delt i flere, og det samme er tilfældet med den hidtidige kompletteringsentreprise.

Den første af de 15 entrepriser er netop sendt i udbud. Det drejer sig om en 1,3 km lang perimetermur i seks meters højde. Her er der ansøgningsfrist 24. januar 2014. De resterende entrepriser udbydes i januar.

- Perimetermuren er så specielt et bygværk, at det er en entreprise for sig. Når den udbydes som den første, skyldes det, at ved at opføre muren først, kan den bruges som afgrænsning af byggepladsen, så der ikke bliver behov for anden byggepladsindhegning. Vi gjorde tilsvarende ved opførelsen af statsfængsel i Horsens, oplyser Erik Bang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093