Selv om renovering fylder mere end halvdelen af den samlede produktion i byggebranchen, er det primært nybyggeri, der bliver belønnet med priser.
Det vil Realdania og Grundejernes Investeringsfond (GI) lave om på med Renover Prisen 2013.
Faktum er, at god renovering ikke blot forlænger levetiden for bygninger; det har også en positiv betydning for både livskvaliteten, klimaet og samfundsøkonomien.