23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Åbne kort i byggeriet

Hvis man ikke har noget at skjule, har man vel heller ikke brug for at gemme sig eller sløre sin identitet.

Det er et ganske almindeligt udgangspunkt for de fleste, men alligevel er det ikke et særsyn på danske byggepladser, at der arbejder folk, hvis ansættelsesforhold ikke umiddelbart lader sig aflæse, når eksempelvis Skat kommer på besøg.

Det er i sig selv foruroligende, for der er næppe nogen i branchen, som finder det i orden, at der ikke afregnes skat af professionelt arbejde på denne del af arbejdsmarkedet, hvor konkurrenceforholdene konstant er under pres. Men netop derfor er det også ekstra vigtigt, at professionelt byggearbejde udføres under ens forudsætninger, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt, for det er af fælles interesse for alle ansvarlige udøvere i branchen.

Det er således også positivt for Licitationen som Byggeriets Dagblad at erfare, at en række af byggebranchens særdeles professionelle virksomheder på eget initiativ tager skridt til at stille klare betingelser for at inddrage samarbejdspartnere i underentreprise på de projekter, de løbende udfører. Ved at stille krav til underentreprenørerne sikrer disse virksomheder sig, at det arbejde som de gennem deres konkurrencemæssigt afgivne vinderpristilbud har sikret sig, nu også udføres efter de forskrifter, som de selv forlanger og har forpligtet sig til over for deres bygherrer.

Nogle af pionervirksomhederne tager direkte deres samarbejdspartnere og underentreprenører i skole og forlanger, at de gennemfører et kursus, hvor de instrueres i og forpligtes til at overholde visse retningslinjer for overhovedet at komme i betragtning til at udføre arbejdet. Andre virksomheder opstiller krav om ID-kort, som åbent fortæller om pågældende medarbejderes uddannelse og andet, som på given forespørgsel kan rekvireres via opdragsgivers administration.

Selv om det var et af forslagene, da byggeriets parter allerede forrige år gennemførte en arbejdsmiljøcamp på Rådhuspladsen i København, har et fælles ID-kort for branchen fortsat ikke fundet nåde for alle, men alle positive bestræbelser i den retning skal imidlertid have gode ord med på vejen, for jo flere, der er med på noderne, desto flere bygherrer må forventes at stille krav om, at deres professionelle byggepartnere arbejder ud fra samme forudsætninger og i øvrigt afgiver deres tilbud ud fra konditionsmæssigt korrekte vilkår. Det med at stille krav til sine samarbejdspartnere er jo ikke byggebranchens udførende virksomheder ubekendt. Det kan branchens leverandører sikkert bevidne.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.113