23948sdkhjf

Nordjysk Lift i rekonstruktion

Udlejningsfirmaet Nordjysk Lift er gået i betalingsstandsning med henblik på en rekonstruktion, fortæller avisen Nordjyske. Firmaet er i forhandlinger med to store kreditorer - afviklingsbanken Amagerbanken af 2011 og Danske Bank - som indvilger i både at nedskrive deres tilgodehavender med et samlet tocifret millionbeløb og at forlænge tilbagebetalingsperioden for restgælden. En norsk kreditor, Norske DnB Nor Bank har ifølge avisen ikke ønsket at medvirke til en rekonstruktion, men sendte i stedet en konkursbegæring til skifteretten. Den er dog afværget, efter at forhandlingerne mellem de to øvrige kreditorer og virksomheden lader til at falde på plads. Med aftalen er virksomheden ifølge avisen sikret et betydeligt stærkere økonomisk fundament til den fremtidige drift under samme ejerskab og ledelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125