Albertslund Kommune udskriver nu i samarbejde med Realdania en tofaset konkurrence om en udviklingsplan for Hersted Industripark. Det skriver arkitektforeningen.dk
Industriparken er en af hovedstadsregionens store monofunktionelle industriområder fra 1960erne og består i dag af et 160 hektar stort område, præget af store lager- og industribygninger og enkelte tunge industrier.
Konkurrencen er ét af Realdanias seks demonstrationsprojekter og en del af kampagnen Fremtidens Forstæder, som har til formål at skabe debat om og visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling af forstæderne i Danmark.