Usikre svar skaber tvivl om undersøgelse
Direktøren for BfBE mener dog ikke, at der er grund til at lade alarmklokkerne ringe. Han kalder markedet velfungerende"
Der ønskes blandt andet en redegørelse for, om det efterfølgende er blevet undersøgt, om de reelt havde gjort, som de havde svaret til Erhvervsstyrelsen. Der henvises til, at ud af 120 adspurgte sælgere havde 45 oplyst, at de selv bestilte tilstandsrapporten, selvom dette ikke var tilfældet.
Fra hjemmesider
Ifølge ministeren blev data til brug for stikprøven "indhentet via ejendomsmæglernes hjemmesider og er således baseret på offentligt tilgængelige oplysninger". De ejendomme, som var bestilt via ejendomsmæglere og forsikringsselskaber blev sorteret fra på baggrund af, hvad sælger har oplyst om bestillingsvejen.
- Formålet med undersøgelsen var at vurdere, hvorvidt der var en overvejende sandsynlighed for, om ejendomsmægleren havde bragt en konkret bygningssagkyndig i forslag over for de sælgere, som selv ville bestille tilstandsrapporten, oplyser ministeren videre.
75 sælgere
For tilstandsrapporter udarbejdet før den 1. maj 2012, er oplysningerne om bestillingsvejen baseret på, hvad den bygningssagkyndige selv har oplyst i tilstandsrapporten, mens tilstandsrapporter udarbejdet efter den 1. maj 2012 er baseret på, hvad sælger har oplyst i sælgeroplysningsskemaet.
Udvalget henviser videre til, at en række af de tilstandsrapporter, hvor sælgerne i sælgeroplysningsskemaet har angivet, at rapporterne er bestilt udenom forsikringsselskaberne, netop er bestilt af forsikringsselskaberne.
Ministeren oplyser, at der er rettet henvendelse til 75 sælgere for at spørge, om de - i modstrid med reglerne - var blevet anbefalet en konkret bygningssagkyndig af ejendomsmægleren.
Det viste sig, at en del af de pågældende sælgere oplyste, at det var ejendomsmægleren, som havde bestilt tilstandsrapporten.
Sælgers accept
Men der rejses tvivl om, hvorvidt sælgerne har forstået spørgsmålet korrekt, idet ejendomsmægleren sælgers accept må rekvirere en tilstandsrapport via et forsikringsselskab.
- Selve bestillingen af rapporten har ikke umiddelbart været et afgørende element for sælgerne, som derimod har været fokuseret på selve anvendelsen af ordningen, herunder fritagelsen for det 10-årige sælgeransvar. Det kan derfor eksempelvis heller ikke udelukkes, at nogle af de sælgere, som har svaret ja til, at de blev anbefalet en konkret bygningssagkyndig, måske fik udleveret en liste over lokale bygningssagkyndige i stedet for, hvilket er lovligt. Sælgerne er ikke nødvendigvis bevidste om det afgørende moment i denne sondring, nemlig om der er tale om et brud på bestillerreglerne eller ej, konkluderer ministeren.
Fungerer godt
Direktør Torben Kaas fra BfBE - Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter – siger til Licitationen, at analysen viser, at grundlæggende fungerer huseftersynsordningen godt:
- Der er en fifty-fifty fordeling af rapporter gennem forsikringsselskaberne, og hvor sælger selv finder en bygningssagkyndig. I den forstand er markedet velfungerende, som politikerne havde forestillet sig med reglerne, da de skruede dem sammen. Tallene har en begrænset kvalitet. Der bliver sat nogle spørgsmålstegn ved, om der kan fæstes lid til de foreliggende statistiktal fra det eksisterende system. Svaret er, at "det kan man ikke fuldstændig", fordi boligejerne ikke tillægger det nogen særlig vægt og derfor ikke gør sig særlig umage, når de svarer på, hvordan de har bestilt opgaverne, siger Torben Kaas, der "ikke ser nogen alarmklokker ringe".
