23948sdkhjf

Hjælp til virksomheder uden nøgletal

Som noget nyt tilbyder Byggeriets Evaluerings Center (BEC) nu gratis blanketter til udarbejdelse af de såkaldte "oplysninger svarende til nøgletal", som kan være nødvendige for virksomheder uden egentlige nøgletal, for eksempel i forbindelse med en prækvalifikation.

Ifølge BEC forlanger stadigt flere bygherrer, at ansøgere skal fremlægge nøgletal i forbindelse med deres udbud.

For virksomheder, som ikke har nøgletal, er der som regel krav om at de skal fremlægge såkaldte "tilsvarende oplysninger". Hidtil har det dog ikke været nogen nem sag for den enkelte virksomhed at fremskaffe "tilsvarende oplysninger", og fra flere kanter er der efterlyst en mere præcis beskrivelse af fremgangsmåden. Det behov imødekommes af BEC’s seneste initiativ.

Blanketterne, som gratis kan downloades fra BEC’s hjemmeside, indeholder en enkel vejledning i, hvordan de skal udfyldes. Det er nemt at udfylde blanketten, og dermed kan man fortsat deltage i udbud, hvor der er krav om fremlæggelse af nøgletal.

Der er udarbejdet blanketter til henholdsvis entreprenører og rådgivere. Af hensyn til udenlandske tilbudsgivere kan blanketterne også downloades i en engelsk version.

For at blanketten er gyldig, skal den attesteres af en uvildig tredjepart. Det er almindeligt, at oplysninger af denne type skal verificeres af en uvildig tredjepart for at sikre, at oplysningerne er troværdige.

Man kan eksempelvis benytte virksomhedens revisor som uvildig tredjepart. Byggeriets Evaluerings Center fungerer ikke som uvildig tredjepart i forbindelse med blanketterne til oplysninger svarende til nøgletal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089