23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fakta: Ditlev Engels otte år i Vestas

Ditlev Engel fik aktiekursen til at eksplodere i de glade dage i selskabet. Men det er lang tid siden.

Den nu detroniserede Vestas-direktør Ditlev Engel har siddet på posten i lidt over otte år. Og meget har forandret sig i Vestas i den tid.

* 1. maj 2005 bliver Ditlev Engel udnævnt til administrerende direktør for virksomheden. Vestas har godt 10.000 ansatte, da Engel overtager tøjlerne. En Aktie i Vestas koster 72,75 kroner.

* 17. juni 2008: Vestas-aktien sætter all time rekord og koster 692 kroner. Rekorden sættes efter tre år med næsten konstant fremgang og stor vækst i forretningen.

- 2008 er generelt et højdepunkt for Vestas, og Ditlev Engel udnævnes til årets leder.

* 2009: Bogen Vinderen udkommer. Den handler om Vestas og Ditlev Engels ledelse af selskabet. Han bliver rost til skyerne af omverdenen for sit løft af selskabet.

- 28. april: Vestas fyrer 1900 ansatte i Nordeuropa. De 1275 fyringer er danske. Samtidig lukker man en fabrik i England.

- I efteråret - efterhånden som finanskrisen får fat - begynder det at gå ned ad bakke for Vestas og aktiekursen.

* 2010: Vestas svinger den store sparekniv igen i oktober. 3000 skal fyres på verdensplan - heraf de 1138 i Danmark. Der lukkes fabrikker i Skagen, Nakskov, Viborg og Rudkøbing.

- 30. oktober 2011 melder Vestas, at omsætningen for året sænkes fra 52 milliarder kroner til omkring 45 milliarder kroner. Dagen derpå straffer investorerne aktien med et fald på 24,3 procent.

- 9. november: Ditlev Engel varsler ny fyringsrunde i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal.

* 2012 nedbringes medarbejderstyrken hos Vestas med 4943 ansatte - langt de fleste via fyringsrunder.

- 15. november: Aktien rammer bunden og kan købes for 24,07 kroner. Året er præget af store underskud, masser af fyringer og stor nedgang for Vestas som selskab.

- Selvom der både gennem 2011 og 2012 er kritiske røster fremme og krav om, at Engel skal forlade sin toppost, så afviser hovedpersonen det med: Et job skal forlades i gode tider.

* 2013: I årets tre første måneder siger Vestas farvel til 582 ansatte som led i den igangværende sparerunde. Da kvartalet var slut, havde Vestas 17.196 fuldtidsansatte efter at have indledt 2013 med 17.778 på lønningslisten.

- Vestas har et mål om at komme ned på højst 16.000 ansatte i slutningen af 2013.

-21. august: Ditlev Engel fyres pr. dags dato. Aktiekursen rammer 108 kroner.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|