I april blev der bekendtgjort 401 tvangsauktioner mod 490 måneden før, når der er korrigeret for normale sæsonudsving. Det svarer til et fald på 18 procent, viser de nye tal fra Danmarks Statistik. Det sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner har det seneste halvår svinget mellem 401 og 490 med et gennemsnit på 450. I 2012 ligger det sæsonkorrigerede gennemsnit ind til nu på 442 tvangsauktioner om måneden.