Majken Bülow er udnævnt til marketing director for Europa, Mellemøsten, Indien og Afrika i Interface, der er verdens største producent af tæppefliser og andre gulvløsninger.
Majken Bülow kommer fra en stilling som europæisk sustainability manager, og før det var hun nordisk marketing manager i Interface.
I sin nye stilling får Majken Bülow ansvaret for at skærpe Interfaces profil som en miljømæssigt og socialt ansvarlig virksomhed, samtidig med at virksomhedens position som designdrevet bliver formidlet til virksomhedens interessenter.
Majken Bülow vil sideløbende med sin nye stilling fortsætte sine internationale aktiviteter som foredragsholder og underviser om bæredygtige emner.