levetid: Danskerne lever længere end nogensinde før, oplyser Danmarks Statistik. Middellevetiden udvikler sig således fortsat positivt og er nu 77,9 år for mænd og 81,9 år for kvinder. Siden sidste år er der tale om en stigning på 0,58 år for mændene og 0,25 for kvinderne. For begge køn har stigningen i middellevetiden været stort set uafbrudt siden 1992. Stigningen har dog været størst for mændene. Folk i Nordsjælland har den højeste levealder i Danmark.