23948sdkhjf

Anlægsnyt

TORV Ÿ UTTERSLEV: LAG-Lolland har bevilget 40.000 kr. til et bytorv i Utterslev, som Utterslev Borger- og Grundejerforening vil anlægge.

Foreningen arbejder også med planer om en flagallé i byen.

REGION SYDDANMARK

TRAFIKSANERING Ÿ KVÆRNDRUP: En ny byfonyelsesplan for Kværndrup er nu klar til at blive ført ud i livet, hvis den ellers bliver godkendt i Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse og i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som begge skal skyde penge i projektet. Planen indeholder tre indsatsområder, hvoraf det ene vedrører byens hal og det omkringliggende område. Her skal der i første omgang etableres en multibane.

Byens grønne arealer er det andet indsatsområde, og her er det blandt andet planen at lave en æblelund, en sti langs åen, legepladser med mere.

Det tredje indsatsområde er et løft af midtbyen med både renovering af bygninger, mere gadelys, hastighedsnedsættelse på blandt andet Bøjdenvej, som også skal have en ansigtsløftning.

region midtjylland

SKOV Ÿ SOLBJERG: Naturstyrelsen har sammen med Aarhus Vand købt to landbrugsejendomme ved Aarhusforstaden Solbjerg for at beskytte en række drikkevandsboringer. I alt har Naturstyrelsen opkøbt 40 hektar landbrugsjord, som nu skal laves om til skov med egetræer og bøgetræer.

Området ved Solbjerg er udpeget som et meget interessant sted for staten at rejse skov. Solbjerg vokser voldsomt, og de mange nye beboere vil sørge for, at skoven vil blive brugt rekreativt. I alt er det planen at Naturstyrelsen vil rejse 315 hektar skov ved Solbjerg, og med de nye arealer når styrelsen op på 90 hektar.

FRILÆGNING Ÿ AARHUS: Århus Kommune har modtaget ansøgning om regulering og frilægning af Aarhus Å med etablering af sluseanlæg og tærskel, og sendt det i offentlig høring. Formålet er at reducere risikoen for fremtidige oversvømmelseshændelser i Aarhus Midtby.

Anlæggelsen af sluseanlægget med tilhørende pumpestation i Aarhus Å skal ligge umiddelbart vest for den eksisterende banebro ved Mindet,

Sidste frist for at komme med bemærkning eller indsigelser til projektet er den 1. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078