23948sdkhjf

Byggenyt

region nordjylland

AALBORG: Aalborgs borgmester Henning G. Jensen (S) ser gerne, at Aalborg får et nyt museum, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Karolinelund skal omdannes, og det er her i Karolinelunds randbebyggelse Henning G. Jensen tænker, at der skal være et nyt museum med anvendelse af al mulig ny informationsteknologi.

Skal ideen realiseres, skal Nordjyllands Historiske Museum sælge sin nuværende bygning i Algade.

region midtjylland

Ålbæk: Limfjords Camping i Ålbæk får en ferieby med 120 fritidshuse som nabo, hvis det lykkes tre lokale virksomheder at realisere en stor, ambitiøs plan, skriver Skive Folkeblad.

Bag planen står Krejbjerg Tømrerfirma A/S og Vejby El & VVS A/S samt Bisgaard Holding ApS, der ejes af gårdejer og byrådsmedlem Arne Bisgaard i Rødding.

Der lægges op til etablering af helt op til 200 huse, hvis der er basis for det, men foreløbig ser det ikke ud til, at selskabets plan om 120 huse kan realiseres. Skives kommuneplan åbner kun op for arealreservation til et feriehotel og ferieby med 40 lejligheder i det område i Ålbæk, som er udset til projektet.

Arkitektfirmaet Andreas Ravn i Balling har tegnet forslag til de påtænkte boliger, som ifølge oplægget skal opføres i mindre klynger på seks-tolv boliger. Projektgruppen har bedt om et møde med kommunen for at drøfte planen.

HERNING: Byplanudvalget i Herning Kommune har givet tilladelse til, at der kan laves en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af en ny McDonald’s restaurant, et Jem & Fix byggevaremarked og en Haahr benzinstation på Åvænget i det østlige Herning. Det er Herning-firmaet Projektas A/S, der har planer om at udbygge området ved Åvænget, skriver Herning Folkeblad.

region sjælland

HOlbæk: En ny sportshal, der kan benyttes af ikke mindst de tre uddannelsesinstitutioner i området ved Slotshaven i Holbæk, er under overvejelse, skriver Nordvestnyt.

Der er planer om en ny bygning for enden af Slotshaven til Sosu Sjællands Holbæk-afdeling, og i samme forbindelse er der også drøftelser om at opføre en sportshal, der vil blive placeret i området syd for Nordvestsjællands HF og VUC lidt vest for den nye Sosu-skole.

Begge uddannelsesinstitutioner har brug for sportsfaciliteter. Desuden kan kommunen bruge den, da Absalonskolen er nabo.

Der skal endvidere anlægges knap 100 p-pladser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109