Helsingør strammer udbudspolitik
Mere fokus på byggeriet og tættere dialog med de udførende er Helsingør Kommunes strategi efter skandalesag om SFO. Dansk Byggeri mener, at offentlige udbudsregler kan spænde ben for den optimale proces
Et slagsmål, der sluttede kort før sommerferien med en økonomisk lussing til Helsingør Kommune på ialt 40 mio. kroner - 20 mio. for at opføre bygningen og 20 mio. kroner for at rive den ned igen. Men af de sidste 20 mio. kroner gik mange til juridisk bistand samt syns- og skønsfolk, der indbyrdes var uenige.
Har lært meget
Johannes Hecht-Nielsen (V), borgmester i Helsingør, siger:
- Det er klart, at vi har lært meget af historien, og vi har styrket arbejdet med at forhåndssikre præcis hvilke opgaver, der går til hvem. At få sikret ansvarsfordelingen. En væsentlig ændring, der er kommet inden for de sidste par år - og med udgangspunkt i den uheldige sag om Mørdråben - er, at vi har styrket dialog med de bydende, at man i åbne rum taler med dem, der byder, uden at vi naturligvis skal låse dem alt for fast, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han tilføjer, at for at sikre dialog med virksomhederne og skabe mere klarhed over de enkelte fagentrepriser, er kommunen gået mere seriøst byggestyrer-rollen:
- I fremtiden vil vi nok se flere eksterne rådgivere, hvis opgave som byggestyrer for kommunen vil være veldefineret. Ellers vil det kræve alt for mange ressourcer til efteruddannelse, og det har vi ikke mulighed for i kommunen lige nu, siger Johannes Hecht-Nielsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han tilføjer, at Helsingør Kommune som andre små og mellemstore kommuner har haft sine udfordringer med at holde på de dygtige folk, der havde overblik over de faldgruber, der kan ligge i for eksempel prækvalifikationer.
Lovkrav spænder ben
Men netop prækvalifikationer kan, ifølge Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, være et rigtig godt redskab for kommunerne.
- Bruges de ikke rigtigt kan jeg nemlig godt se en konflikt mellem lovkravene for EU-udbud for offentligt byggeri, at de skal vælge det billigste tilbud, og det produkt, de rent faktisk får. De private bygherrer har i højere grad mulighed for at indgå dialog med mulige samarbejdspartnere på fornuftige stadier af et byggeri, siger Michael H. Nielsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- I komplekse byggesager, som de fleste er, handler det om i god tid at bruge den viden, de udførende og materialeproducenterne har. Men her kan kommunerne blive fanget i reglerne om at overholde udbudsreglerne. Det er svært at sætte procenter på, men det ser ud til, at de offentlige bygherrer er overrepræsenteret med sager i voldgiftnævnet. Det kan blandt andet skyldes, at udbudsreglerne afskærer dem fra den tidlige og nødvendige dialog, mener Michael H. Nielsen, som iøvrigt er enig med Helsingørs borgmester i, at man kommer til at se flere mobiliserede eksterne bygherrerådgivere.
- Og så er der brug for sund fornuft: Som i private byggesager bør også kommuner spørge sig for hos naboer og venner, før de hyrer folk. På den måde undgår man en tilfældig lykkeridder, der koste dyrt. Og i den forbindelse bør kommuner også spørge sig selv, om deres byggeafdelinger har de rette kompetencer. Noget vi også jævnligt spørger den almene boligsektor om. Vi har brug for en professionalisering af bygherrefunktionen, så borgerne får noget for deres penge, mener Michael H. Nielsen.
