23948sdkhjf

Vigtigt vendepunkt

Desværre kan vi ikke som for ikke så mange år siden endda svare, at "vi har erhvervsuddannelser i verdensklasse". Desværre har vi oplevet en stadig forringelse af erhvervsuddannelsessystemet, så det i dag nærmest har udviklet sig til en uddannelsesmæssig parkeringsplads, hvor man smider alle de elever fra folkeskolen ud, der ikke kan eller vil klare en gymnasial uddannelse.

Når Dansk Byggeri i dag samles til Byggeriets Årsdag sker det med en lang række relevante spørgsmål til fremtiden.

Blandt de vigtigste spørgsmål er, om vi har erhvervsuddannelser i verdensklasse, eller de har spillet fallit.

Hvor erhvervsskolerne tidligere modtog mange elever, der ikke bare var motiverede og fagligt forberedte til en fremtid som blandt andet håndværker, er virkeligheden i dag en helt anden.

Den tendens skal vendes, og Byggeriets Årsdag 2013 må meget gerne blive omdrejningspunktet. Men det kræver en indsats fra mange andre sider i det danske samfund.

Først og fremmest skal folkeskolen erkende, at dens fornemste opgave er at forberede eleverne fagligt til at klare en ungdomsuddannelse, der ikke nødvendigvis behøver at være gymnasiet.

Politikernes opgave er først og fremmest at skabe grundlaget for en faglig undervisning, ikke at give eleverne indtryk af, at der skal være tid til de ikke-faglige "aktivitetstimer". Og så skal lærerne slippes fri – fri for unødvendigt bureaukrati i form af alle mulige og umulige krav om dokumentation. Lærernes tid skal bruges til at undervise.

Statsministeren hævder igen og igen, at regeringens reform skal gøre "en i forvejen god folkeskole bedre". Ganske vist ligger vi ikke i bunden internationalt set, men der er langt til toppen. Næsten 20 procent af eleverne har ikke de fornødne læse- skrive- og regnefærdigheder efter ti års skolegang.

Man behøver ikke have en gymnasial uddannelse for at blive en dygtig byggehåndværker, men der er nogle færdigheder, der skal beherskes, og dét fra den dag man forlader skolen, og stiller på byggepladsen. Danmark har brug for en folkeskole, vi alle kan være stolte af.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.245