23948sdkhjf

Entreprenør fortsætter på molen

Kvæsthusselskabet vælger NCC til råhus i underjordisk parkeringsanlæg
NCC Construction Danmark bliver også storentreprenør på råhuset i det kommende parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen i København.

Entreprenøselskabet er i forvejen projekterende og udførende entreprenør på byggegruben, og det samarbejde med Kvæsthusselskabet og totalrådgiveren Lundgaard & Tranberg Arkitekter fortsætter nu med storentreprisen på råhuset i parkeringsanlægget – en ordre til cirka 134 mio. kroner.

- Vi har fra projektets start haft et åbent og tillidsfuldt samarbejde, hvor den gode indbyrdes forståelse har ført til fælles løsninger på udfordringerne. NCC har været meget aktive i optimeringsforløbet og gjort projektet mere bygbart, så vi er glade for at kunne fortsætte samarbejdet i næste fase, fortæller Kvæsthusselskabets direktør Ole Bach.

Plads til 500 biler

Der er tale om et af verdens mest moderne underjordiske anlæg med plads til 500 biler, som skal opføres under Kvæsthusmolen tættest på Skuespilhuset.

I hele anlæggets længde findes et forbindelsesrum i tre etager, som skaber lys og tryghed og gør det nemt at orientere sig.

- Parkeringen er indrettet med henblik på at være en oplevelse i sig selv – med arkitektonisk kvalitet hvor man mindst venter det. Sammenhæng og helhed mellem oppe og nede skaber en let og imødekommende stemning, fortæller Henrik Schmidt, der er partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Det tætte samarbejde siden starten af projekteringsfasen har givet NCC en værdifuld forståelse.

- Det gør meget for det relationsbaserede samarbejde, at vi som entreprenør har kunnet følge skabelsesprocessen fra sidelinjen. Vi kender intentionen bag designet af anlægget og har kunnet have en dialog om muligheder og bidrage til at løse udfordringer, fortæller senior produktionschef Ulrich Steen Jensen fra NCC Construction.

Teknisk kompleks

Opførelsen er ikke blot teknisk kompleks på grund af dybden og fugten. Der stilles også store overfladekrav til væggene, som insitu-støbes på stedet i fulde tre etagers højde. At arbejdet kommer til at foregå klods op af titusindvis af kbm vand får dog ikke Ulrich Steen Jensen til at ryste på hånden.

- NCC har god erfaring fra lignende store sager – for eksempel parkeringsanlægget på Dessaus Boulevard i Hellerup – og vi har haft et rigtig konstruktivt samarbejde med både bygherre, arkitekter og ingeniører omkring elementer så som membranen, der selvfølgelig er vigtigt i den dybde på grund af grundvandet, siger Ulrich Steen Jensen.

Netop på grund af vandtrykket skal parkeringsanlægget fæstnes solidt i undergrunden med ikke færre end 400 jordankre for at forhindre, at vandet ellers presser det opad. Råhuset i parkeringsanlægget skal stå færdigt til september 2014. Herefter følger genetablering af pladsen oven på Kvæsthusmolen, som åbner i sommeren 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094