23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

P-PLADS Ÿ THISTED: Thisted Kommune er klar til at bruge 1,4 mio. kr. til 160 nye parkeringspladser på Sydhavnsvej i Thisted. Parkeringspladserne etableres på arealet ud mod fjorden og op mod rundkørslen på Kystvejen, hvor der allerede i dag er parkering, skriver Nordjyske Stiftstidende.

REGION MIDTJYLLAND

HUNDESKOV Ÿ ODDER: Odder Byråd har vedtaget planstrategien for de kommende års udvikling af kommunen, herunder planen for VitaPark. Dermed er der blandt andet sagt ja til en eventplads, en hundeskov og lavenergihuse. Der er også mulighed for, at der kan etableres en udvalgsvarebutik i Odder.

Selve planstrategien, der kort fortalt er den overordnede ramme, som nu skal udmøntes i revisionen af den gældende kommuneplan, har været i offentlig høring og også været genstand for debat på to borgermøder.

Planen for VitaPark skal nu i offentlig høring som et tillæg til kommuneplanen.

REGION MIDTJYLLAND

TRAFIK Ÿ MOGENSTRUP: Efter flere års debat om den dårlige trafiksikkerhed for især de bløde trafikanter i og omkring Mogenstrup, ser det nu ud til, at borgere og foreninger i området bliver hørt, skriver Dagbladet Holstebro.

Der er blandt andet udsigt til en opgradering af Herningvej med nogle forbedringerne, der skal sikre de bløde trafikanter.

Teknisk udvalg i Holstebro Kommune har desuden besluttet at prioritere en ny cykelsti mellem Mogenstrup og Sevel i forlængelse af den cykelsti, der skal etableres mellem Sevel og Vinderup.

REGION SYDDANMARK

LEGEPLADSER Ÿ BILLUND: Billund skal være Børnenes Hovedstad. Men rent faktisk er der i dag et begrænset antal aktiviteter for børn i Billund, skriver Jydske Vestkysten.

Men nu har politikerne i Teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune netop frigivet godt en mio. kr. til tre nye aktiviteter for børn. Det drejer sig om playspots på græsarealerne ved Billund Centret med nye legeredskaber for de allermindste og deres familier. Desuden er det legeredskaber på Butikstorvet i Billund og etablering af en parkour-bane ved Gammelbro.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078