Autorisationslov svækker erhvervsuddannelser
Fagforbund er bange for at nye autorisationsregler vil undergrave deres faglige uddannelser - Dansk Byggeri er uenig
Det mener Dansk El-Forbund (DEF) og Blik- og Rørarbejderforbundet, der begge er bekymrede for, hvad der vil ske med de faglige uddannelser på området. De mener, at forslaget om autorisationsændringer kolliderer voldsomt med regeringens ønsker om at hæve erhvervsuddannelsernes image ved en kommende reform af erhvervsuddannelsesområdet.
- Regeringens ønske om, at 95 procent af ungdomsårgangene skal have en uddannelse, taler for, at man opprioriterer de faglige uddannelser frem for at nedvurdere dem, siger Max Meyer, forbundsformand i Blik & Rør.
Søgning vil falde
I forslaget til nye autorisationsregler fjernes kravet til, at de udførende på vvs-arbejde skal udføres af faglærte medarbejdere. Det vil, frygter Blik & Rør, få søgningen til VVS-uddannelsen til at falde kraftigt.
- Det skyldes, dels at selve uddannelsen ikke vil være en nødvendighed for at blive beskæftiget i branchen, dels fordi at ved at have gennemført en firårig faglært uddannelse bliver mindre, da de vil kunne se, at dele af arbejdsopgaverne bliver udført af personer med færre og dårligere kompetencer. Risikoen for, at der med tiden vil være færre og færre uddannede vvs-folk, der kan påtage sig at oplære nye i branchen, vil også medføre et problem for at opretholde vvs-uddannelserne, siger Max Meyer.
Brug for sammenhæng
For DEF gælder bekymringen hele håndværkstraditionen. På el-området lægges op til såkaldte delautorisationer inden for boligen og med hensyn til solceller, så virksomheder kan få tilladelse til at udføre arbejde på en afgrænset del af autorisationsområdet.
- Vi er generelt bekymret, hvis man svækker kravene til kompetencer og dermed til uddannelse. Det stiller spørgsmål om, hvilken type håndværker, vi skal have i Danmark i fremtiden. I andre lande har de andre traditioner, og det kan man blandt andet ved selvsyn på ferierejser se på elektriske installationer, hvor kvaliteten ikke er den samme, som vi i kraft af gode uddannelser og høje standarder har i Danmark, siger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen.
- Alle fag kan splittes op i småbidder og specialer, men styrken ved vores erhvervsuddannelser er, at svendene har mere generel viden og kan se sammenhængen i det, de udfører. Alle kan trække et kabel, men det er nødvendigt at vide mere end det. Derfor mener vi, at regeringen bevæger sig den forkerte vej med sit forslag, siger Jørgen Juul Rasmussen.
Meldingen fra arbejdsgiver- og brancheorganisation DS Håndværk & Industri er den samme.
- Det er vigtigt at fastholde det faglige niveau i branchen, og udførende montører bør på alle tre konkrete områder som udgangspunkt have en faglig uddannelse på det konkrete område. Det er i øvrigt helt i tråd med regeringens ønske om flere faglærte håndværkere, skriver organisationen i sit høringssvar.
I Dansk Byggeri, der generelt bakker op om hensigterne i lovforslaget, forstår man ikke bekymringen for vvs- og elektrikeruddannelsen.
- Der er tale om gode uddannelser, som mange unge fortsat vil søge, og som mange virksomheder naturligvis fortsat vil ansætte. Allerede i dag kan andre end elektrikere udføre el-arbejdet. Det er i sidste ende den ansvarlige med autorisationen, der har ansvaret, og det ændres der ikke ved, siger direktør Michael H. Nielsen,
Dansk Erhverv ser gerne, at faggrænserne bliver opblødt.
- Det nye forslag giver erhvervsakademierne en god mulighed for at skabe kompetenceudvikling på tværs af faggrænserne og skabe dynamik og valgmuligheder inden for de etablerede systemer og ikke mindst karriereskift mellem håndværksfagene, siger sekretariatschef i Dansk Erhverv, Michael Ostenfeld.
