Mindre skoletid til det enkelte fag
Byggeriets organisationer er bekymret for, om der bliver tilstrækkelig faglighed for den enkelte uddannelse med udspillet til erhvervsuddannelsesreform
De unge, der kommer lige fra folkeskolens 9. eller 10. klasse, får ifølge regeringens oplæg til bedre og mere attraktive erhvervsuddannelserne bedre mulighed for at snuse til en række fag, inden de skal træffe deres valg om uddannelse.
Det indebærer, at de nuværende 12 indgange til de i alt 108 erhvervsuddannelser fremover blot bliver fire. Her vil de unge få et 30 ugers introducerende grundforløb.
Alle bygge- og anlægsuddannelser samles i én indgang sammen med også teknologi og transport. Efter de 30 ugers helhedsorienterede undervisning følger 10 uger i et såkaldt andet grundforløb målrettet de enkelte fag, som skal give faglige kompetencer inden for det hovedforløb, som den unge har valgt.
Den unge får mulighed for at springe de indledende 30 ugers grundforløb over, hvis den unge har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed forud for grundforløbet eller har været i job eller i gang med en anden ungdomsudannelse.
- Det er forkert at skære i det faglige indhold på bekostning af flere sociale aktiviteter, for det er reelt hvad der vil ske, siger Tina Voldby, underdirektør i Tekniq.
- Den ny bygge- og anlægsindgang vil spænde over omkring 80 uddannelser, og det giver ikke mulighed for at lave noget fagligt, teknisk relevant for den enkelte uddannelse. Indholdet i de første 30 uger vil blive fagligt meget tyndbenet. Det betyder, at det vi på vores uddannelser i dag har et grundforløb på 20 uger til at nå, får man fremover kun 10 uger til. Der er ikke brug for at sænke det faglige niveau. Det er det modsatte, der er brug for. Det fremlagte forslag vil derfor ikke gavne uddannelserne, siger Tina Voldby.
Hun mener ikke, at den såkaldte fast track-mulighed for de målrettede unge er meget bevendt, idet mange unge, selv om de ved, hvad de vil være, sjældent får praktikplads før efter påbegyndt grundforløb.
Mindst samme niveau
Også hos Dansk Byggeri giver det anledning til bekymring, at andet grundforløb kun bliver på 10 uger.
- Vi synes, det er fint med en lidt bredere indgang, men udfordringen bliver at spore de unge ind på det rigtige fag. Det helt afgørende er imidlertid, at man kan nå som minimum det samme faglige niveau, som på de 20 ugers grundforløb i dag. Det kan være svært at overskue, om det kan lade sig gøre at sikre, at de unge har de samme faglige færdigheder, når de er færdige med grundforløbet. Hvordan det praktisk skal skrues sammen bør de faglige udvalg for de enkelte uddannelser være med til at afgøre, siger afdelingschef Louise Pihl.
Håndværksrådet er grundlæggende tryg ved de brede grundforløb.
- Udspillet lægger op til, at de afklarede unge, også dem uden uddannelsesaftaler, får mulighed for at specialisere sig allerede tidligt i grundforløbet. Hvis undervisningen som lovet allerede på et tidligt tidspunkt målrettes de kommende VVS’er, tømrere, malere og så videre, ser vi ikke noget problem. Men det er klart, at den nye opbygning rejser nogle pædagogiske og strukturelle udfordringer, som erhvervsskolerne må lægge sig i selen for at løse, siger afdelingschef Frederik Faurby.
Skal have indflydelse
Hos lønmodtagerne hæfter man sig også ved, at det lange introforløb ikke må blive på bekostning af fagligheden.
- Vi går ud fra, at vi får indflydelse på, hvordan de 30 første uger sammensættes. Det er vigtigt at sikre fagligheden, ellers kan man være bange for, at 10 uger på andet grundforløb er for lidt til at blive klar til hovedforløbet. Vi går også ud fra, at man på de 30 uger præsenteres for alle byggefag, idet det vil give gode muligheder for de knap så kendte fag, siger Steen Boesen, uddannelseskonsulent i Byggegruppen i 3F.
Han slår fast, at alfa og omega for, at reformen bliver en succes, er, at der skabes den nødvendige antal uddannelsespladser, og 3F foreslår derfor, at man belønner de arbejdsgivere, der tager lærlinge.
Dansk El-Forbund mener, at man er godt på vej med uddannelsesgarantien i kraft af de nye praktikcentre.
- Men det ændrer ikke på, at arbejdsgiverne nu også må leve op til deres ansvar og tage flere lærlinge ind. Især med den øgede kvalitet i centrene er de et godt alternativ, men uddannelsesaftaler på de rigtige arbejdspladser er stadig nummer et, siger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen.
Teknisk Landsforbund mener imidlertid, at der mangler reel garanti.
- Alles ansvar er ingens ansvar. Praktikpladssituationen skal løses her og nu, og skolepraktik er ikke en holdbar løsning. Vi ved, at erhvervslivet hellere ansætter dem, der har været i virksomhedspraktik, end dem med skolepraktik. De samme virksomheder bør derfor også løfte deres del af ansvaret for, at reformen kan blive en succes, siger forbundsformand Gita Grüning.
