23948sdkhjf

Offentlig post går helt digitalt

Inden 1. november skal alle landets virksomheder have oprettet en digital postkasse til sikker post fra det offentlig
Rykkere for årsregnskaber og indkaldelse til bilsyn bliver fra den 1. november i år sendt elektronisk til landets bygge- og anlægsvirksomheder.

Dermed skal alle virksomheder inden denne dato have oprettet en gratis elektronisk postkasse på virk.dk/postkasse, for ellers går de glip af vigtig post fra det offentlige.

Tiltaget er et led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og virksomhedernes overgang til digital post skal spare skatteyderne for godt 400 mio. kroner om året.

- Den digitale postkasse er et vigtigt skridt i retning af effektiv og billig kommunikation mellem det offentlige og virksomheder og foreninger. Men det er helt afgørende, at virksomheder og foreninger får oprettet deres digitale postkasse inden 1. november, så de ikke går glip af vigtig post fra det offentlige. Derfor gennemfører vi en omfattende informationskampagne efter sommerferien, så alle ved, hvad de skal gøre, hvornår, siger direktør i Erhvervsstyrelsen Betina Hagerup.

Sikker opbevaring

Til næste år kommer turen til landets private husstande, og det vil samlet give en milliardbesparelse, pointerer Digitaliseringsstyrelsen.

- Postkassen til virksomheder og foreninger er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor også borgerne skal have en digital postkasse. Når alle borgere og virksomheder har en digital postkasse, opnår det offentlige en besparelse på op til en milliard kroner om året – til fordel for alle. Og så vil virksomhederne og borgerne selvfølgelig også få fordel af at kunne opbevare deres post sikkert og kunne læse den hvor som helst, når som helst, siger Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen.

Meddelelser om for eksempel sygedagpenge og straffeattester vil ligeledes havne i den nye digitale postkasse, som virksomhederne allerede kan oprette nu på virk.dk/postkasse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141