Plads til forbedring i udenlandske stenbrud
Etisk handel, bæredygtighed og socialt ansvar er nogle af de nøglebegreber, stenbranchen sigter efter. Det sker for at højne standarden i udenlandske stenbrud
Det sociale ansvar
Mere handling, tak
Bæredygtighed
- I stedet for at boykotte leverandører med dårlige arbejdsforhold går vi hellere i dialog med dem. Mange vil gerne komme os i møde, men de ved ikke hvordan. Sådan siger Ole Grage, oldermand i Stenhuggerlauget i Danmark, der gerne ser mere målrettet arbejde for at forbedre forholdene i de udenlandske stenbrud. Kun ved en stor fælles indsats er det muligt at forbedre forholdene, mener Ole Grage. Han siger: - I stenhuggerlauget gør vi en del for, at arbejdsforholdene skal være optimale i udenlandske stenbrud. Her har vi især fokus på menneskerettigheder, arbejdssikkerhed, udvikling og miljø. Vi har leverandørtræning, hvor vores leverandører kan melde sig på kurser, hvor de får en bevidsthed om, hvordan de skal gribe sagen an. Mange har viljen, men de aner ikke, hvad de skal gribe og gøre i. Ole Grage understreger, at man i lauget foretager en uafhængig screening af leverandører - for på den måde at få belyst forhold, der kan blive bedre. - I et samarbejde med forskellige organisationer for eksempel Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) og TFT (Responsible Stone Program) forsøger vi på en positiv måde at forbedre forholdene. TFT-programmet kan her være en stor hjælp. Inden for vores branche handler det blandt andet om at få en bevidsthed om sikkerhed og sundhed og om støv og stenlunger. Børnearbejde i kinesiske stenbrud findes der meget lidt af, men dårlige arbejdsforhold findes der meget af, siger Ole Grage, som tilføjer: - Kan vi være med til at højne standarden, gør vi det gerne, men vi ved også, at det ikke er muligt at forbedre alle forhold her og nu. Danmark er måske 150 år foran kineserne i forhold til arbejdsforhold og miljø, og det tager lang tid at forbedre forholdene her, men selvfølgelig har vi en nedre grænse for, hvad vi synes er acceptabelt; vi tager skarpt afstand fra for eksempel børnearbejde og den slags. Forretningsdrevet samfundsansvar CSR (Corporate Social Responsibility) er tænkt ind i mange virksomheders forretningsstrategi med det formål også at skabe værdi for egen virksomhed. Grundlæggende handler det om, at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc. Om stenhuggerlaugets deltagelse siger Ole Grage: - Vi har en Erfa-gruppe, der arbejder med CSR. I gruppen, for naturstensimport, arbejder vi blandt andet på et sæt fællesbetingelser med afsæt i CSR, og som noget nyt har vi netop indgået et uafhængigt samarbejde med den hollandske TFT-gruppe, hvor vi foretager en uafhængig screening af fabrikkerne. Selvom der, i stenbranchen, gøres forskellige tiltag gennem organisationer, er der plads til forbedringer. Torben E. Rasmussen, adm. direktør i Zurface, stiller sig mere kritisk til indsatsen. Han siger: - Mange taler om bæredygtighed, arbejdsmiljø og sikkerhed, og det er der mange gode meninger i, men jeg savner mere konkret handling. Alle, både producenter og forbrugere, er stort set enige om, at overliggeren skal hæves, men når den skal løftes, kniber det. - Det er ikke nok at stille større krav, men vi skal også gøre noget konkret. Det dur ikke, at vi ser på den stakkels stenbrudsarbejder, der dør alt for tidlig på grund af stenlunger, eller kommer slemt til skade som følge af manglende sikkerhed. På de indiske fabrikker er der fremgang at spore, men ude i stenbruddene ser det helt håbløst ud. - Som et lille land kan vi ikke gøre meget alene, men hvis hele Europa står mere sammen, flytter det noget. Stenverdenen er ikke kæmpestor, vi mødes på de samme messer, så det burde være muligt, at få tingene til at ske hurtigere og uden for meget kommerciel snak, siger Torben E. Rasmussen. Natursten er smukke og holdbare, og der er en stor brandingværdi i bæredygtige sten. Det er ikke et uvæsentligt parameter, når offentlige og private bygherrer vil signalere omtanke ved at vælge sten, der ikke er transporteret flere tusinde km, med den forurening det medfører. Naturstensekspert Susan Moser, direktør i Moser & Moser siger: - Der ligger en holdning i valget af natursten. For eksempel vælger nogle bygherrer natursten til facader og belægninger, for på den måde at signalere en holdning til bæredygtighed. Med et sådant valg sendes der et klart signal til kunder, leverandører og forretningsforbindelser omkring bygherrens værdier. I USA arbejdes der med begrebet Leed og i England med Breeam, der er certificeringsværktøjer til mærkning af bæredygtigt byggeri. En Leed-aftale betyder blandt andet, at materialerne ikke må transporteres længere væk end 800 km. Længere transportvej giver færre Leeds-point inden for certificeringssystemet. Men bæredygtighedsbegrebet kan også gradbøjes. Torben E. Rasmussen påpeger, at bæredygtighed i høj grad hænger sammen med økonomien. Han siger: - Det er ikke et ukendt fænomen at bygherrer, der ellers går ind for bæredygtighed, også tyr til at bruge kinesiske sten, der ikke er bæredygtige, når pengekassen er slunken.
BREAKING