23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Der mangler viden om drift af idrætsfaciliteter

Idrætsfaciliteter er afgørende for, at flest mulige danskere er idrætsaktive. Men der mangler i høj grad viden om de bedste måder at drive idrætsfaciliteter på. Det viser en ny hvidbog

Undersøgelser af danskernes idrætsvaner viser, at antallet af idrætsfaciliteter har stor betydning for idrætsaktiviteten. Undersøgelserne viser også, at afstanden fra hjem til idrætsfacilitet har stor betydning og at indretningen og indholdet af idrætsfaciliteterne er vigtige.

Men der mangler undersøgelser og viden om den fjerde dimension, der har betydning for brugen af idrætsfaciliteterne. Nemlig deres organisering og drift.

Derfor har Lokale- og Anlægsfonden bedt Troels Rasmussen, der er leder af DGI Lab, om at beskrive de mange udfordringer på driftsområdet, som idrætsfaciliteterne står overfor i de kommende år.

Det har resulteret i hvidbogen "Organisering og drift", der kan downloades på Lokale- og Anlægsfondens og DGI’s hjemmesider.

En af grundpillerne

Hvidbogen peger på, at både beslutningstagere og administratorer mangler et ordentligt vidensgrundlag at handle ud fra, når det kommer til den bedst mulige driftsform af de enkelte idrætsfaciliteter og sammenhængen mellem nært placerede faciliteter.

Den manglende viden om de forskellige og bedste løsninger af organisering og drift betyder også, at det er en udfordring at forbedre uddannelsestiltagene for dem, der arbejder i idrætsfaciliteterne.

Uddannelsestiltagene må ellers anses for at være en af grundpillerne i at skabe effektiv organisering og drift af idrætsfaciliteterne.

Hvidbogen stiller en række spørgsmål, som kommende års undersøgelser og kortlægninger af området forhåbentlig kan give svar på.

Troels Rasmussen, leder af DGI Lab og forfatter til hvidbogen, siger:

- Hvidbogen er en samling af inspirationer, erfaringer og tendenser der samlet fører til den pointe, at hvis faciliteterne skal klare sig i konkurrencen, så kan rammerne ikke stå alene. Det handler ikke kun om indretning og udformning. Det afgørende er måden, der tænkes og handles på i faciliteterne. Derfor er forhold som for eksempel bestyrelsernes og ledernes kompetencer, de kommunale styringsmekanismer, tilskudsstrukturer og meget mere af afgørende betydning for faciliteterne og brugen af dem."

BREAKING
{{ article.headline }}
0.103