Bæredygtigt og stor arkitektur, et stærkt rum og et markant bygningsværk.
Det er nogle af de rosende ord, juryformand Kent Martinussen, direktør i Dansk Arkitektur Center, har med i posen til arkitekt Kim Flensborg, årets vinder af Betonelementprisen 2013.
- Ved at bruge meget store, krumme betonelementer får han skabt sammenhængende facader og rumforløb, som alle tager et elegant sving, i stedet for at være klodset opdelt i lige planer, der knækker og skal forestille at være krumme. Det er et oplevelsesmæssigt stærkt rum, for dem, der skal bo og leve der, siger Kent Martinussen.