Betalingsbalance: I september var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 14,2 mia. kroner. Det er næsten uændret i forhold til måneden før. I forhold til september 2012 er overskuddet på betalingsbalancen steget med 3,1 mia. kroner, oplyser Danmarks Statistik. Overskuddet for de første ni måneder af året var på 92,4 mia. kroner, hvilket er 11,0 mia. kroner højere end i samme periode sidste år.