Der skete i 2011 en stigning i de danske kommuners nettoanlægsudgifter på hele 25 procent i forhold til året før.De skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgjorde 15,9 mia. kr. i 2011 mod 12,7 mia. kr. i 2010. Det viser en opgørelse, som Danmarks Statistik har foretaget på baggrund af kommunernes regnskaber. Anlægsudgifterne på forsyningsområdet er ikke medregnet, idet de er takstfinansierede.
Der er anvendt ca. 4,5 mia. kr. til skolebyggeri, 3,9 mia. kr. til trafik og infrastruktur og 2,1 mia. kr. til ældreboliger.
Det er Region Hovedstaden med anlægsudgifter på 5,7 mia. kr. og Region Midtjylland med 4,0 mia. kr., der har haft de største anlægsudgifter.