En fjerdedel af alle anlægsudgifter til OL 2012 i London - hvor de paraolympiske lege nu er klar til afsæt - er gået til stadions, infrastruktur, lejligheder, der bliver stående efter legene, og som, ligesom alt andet under OL, skal være bæredygtigt opført.
Derfor har den rådgivende ingeniørvirksomhed Atkins været med til at udvikle en særlig tynd og miljøvenlig type vejbelægning til brug på midlertidige veje i den olympiske park. Og de midlertidige kantsten er fremstillet af hård genbrugsplast, som kan fjernes og genbruges, når den sidste atlet har forladt området.