23948sdkhjf

Udenlandske køretøjer med byggeaffald skal tjekkes

Grundet umulig nummerplade-kontrol sættes personale af til at tjekke udlændinge personligt
En række kommuner skruer nu op for kontrollen af udlændinge, der benytter genbrugspladserne til at komme af med deres byggeaffald.

Det sker i fem kommuner, som har indført nummerpladeregistrering til at opkræve erhvervsaffalds-omkostninger fra virksomhederne i kommunerne.

Men den metode kan ikke bruges over for udenlandske køretøjer, og derfor har kommunerne valgt en mere personlig kontrol her.

Ekstra opmærksom

- Vores medarbejdere er blevet instruerede i at være ekstra opmærksomme på udenlandske køretøjer, der afleverer byggeaffald, da vi ikke kan bruge nummerplade-registreringer her. Så derfor er vi nødt til at gøre noget andet, siger genbrugschef hos Kara/Noveren, Finn Kjær.

Genbrugschefen er ansvarlig for de 13 genbrugspladser, som benyttes af både private og firmaer i de fem kommuner på Sjælland, som Kara/Noveren servicerer. Kommunerne er Kalundborg, Stevns, Lejre, Køge og Roskilde kommuner.

I forbindelse med opkrævningen af erhvervsaffaldsudgifter må kommunerne fra 1. januar selv vælge metoden.

Og i de fem kommuner har man så valgt nummerpladeregistrering og en ens pris på erhvervsaffald per køretøj – lige meget hvor mange kg, der er.

Database

Metoden er, at alle, der kører ind på en af de 13 pladser automatisk får fotograferet deres nummerplade.

Billedet bliver elektronisk opsamlet i en database. En gang om ugen hentes en kopi fra CRM (Det Centrale Register for Motorkøretøjer). Her bliver bilens registrering som enten privat- eller erhvervsbil kontrolleret.

Ved at krydse de to databaser har man mulighed for at sende en opkrævning til den virksomhed, som bilerne tilhører.

Disse virksomheder får så uanset biltype og affaldsmængde tilsendt en regning på 150 kroner plus moms.

Kara/Noveren beholder registreringsoplysninger på virksomhederne til regningen er betalt hvorefter de slettes. De private slettes med det samme.

Men dette system er ikke muligt i forhold til udenlandske registrerede køretøjer, så her har de valgt den mere personlige kontakt på pladsen.

- Medarbejderne på pladserne har fået at vide, at de skal være opmærksomme på denne problematik. Og det betyder, at de skal henvende sig til personer i udenlandsk registrerede køretøjer, der læsser meget affald af, og eventuelt opkræve gebyr, siger Finn Kjær fra Kara/Noveren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093