Fra sletteland til eliteuniversitet
DTU udbygger og styrker sin position som et af Nordeuropas fagligt stærkeste tekniske universiteter. Og selv om en del nyt allerede er taget i brug, har vi stadig den største byggeaktivitet til gode
En parkagtig helhed
Mere gennemsigtighed
Siden den spæde start på Lundtofte-sletten i 1960 er det gået meget stærkt for Danmarks Tekniske Universitet DTU, der i dag indtager en førsteplads i Norden og en 45. plads på verdensplan, ifølge den såkaldte Leiden Ranking 2011/12, der har bedømt 500 af verdens største og mest effektive universiteter. Og den placering søger DTU at udbygge, også bogstavelig talt, med forsknings- og undervisningsbyggerier til fire milliarder kroner. Noget vil være færdigt inden for de næste to-tre år. Det gælder blandt andet en ny kontorbygning for forskere i nano-teknologi. Andet, som for eksempel det nordlige campus-område og den løbende renovering af DTUs auditorier, vil strække sig frem til 2020-22. - Den helt store byggeaktivitet vil for alvor begynde næste år, men vi har allerede færdiggjort én bygning (som ses her på siderne, red.) og til september afsluttes en ny undervisningsbygning. Så flowet er i gang, siger campusdirektør på DTU Jacob Steen Møller til ArkByg. - Men den store fysiske byggeaktivitet begynder i 2014. Og vi tilstræber, at de nye huse falder ind i den parkagtige helhed, i den landskabsplan på den gamle flyveplads, som oprindeligt blev tegnet. Jacob Steen Møller understreger, at den skovkarakter med egetræer og bøgetræer, som er vokset op i løbet af 40 år, nu giver karakter til hele anlægget. - Vi har et arkitektonisk plangrundlag, hvor vi fastholder et skovbryn, det parklignende mellem husene og så haver inde i husene. Ret mange af husene har gårdhaver. Så vi holder fast ved skov, park og have-begreberne. Det er en måde at holde fast i hovedstrukturen på, siger han. DTUs byggeledelse har ind til videre stået for tre nye bygninger. - Vi afviger nu fra det oprindelige med en ny fortætningsplan. Fra start lå alle huse med lige stor afstand, og det sker ikke nu. Nu samler vi nogle netværkscentre", og det hus, vi befinder os i nu, er mast ned mellem de gamle bygninger, og det er for at få en større tæthed. Vi kunne godt have lagt det på et af de åbne arealer, men så ville vi dels kompromittere parkplanen, dels få en følelse af, at de ligger lidt tilfældigt rundt omkring, siger Jacob Steen Møller. Den kommende Lyngby-campus søger altså med andre ord at skabe mere relation mellem de enkelte aktiviteter på stedet. Så følelsen af isolation kan brydes. - Derfor kan vi også bygge noget, der er mere markant, og som giver en identitet til pladserne omkring husene. Ligesom den gennemsigtighed, der er i husene, fortæller de forbipasserende, hvad der sker derinde. Tidligere kunne der være 1000 mennesker på arbejde, man alligevel kunne man spørge sig selv, hvor folk var henne. Det vil vi også gerne gøre op med, siger han. Hvad har inspireret? De engelske eller amerikanske campus-modeller? - Der er den kontinentale tradition med byuniversiteter og den angelsaksiske tradition med et stort spredt campusbyggeri. Og specielt i USA har de udformet universiteterne som byer i byerne. Det kan være meget lukket og isoleret. Derfor har vi spurgt os selv, hvad DTU er. Og vi kan ikke integrere os med i København, der ligger 15 km væk, men vi har heller ikke ønsket af lave en amerikansk model. Blandt andet fordi studielivet er mere modent end i USA. Mange bor i lejlighed eller bofælleskab. Derfor er vi kommet frem til, at DTU er en forsknings- og erhvervspark - mere end en by. Hvis vi sagde, vi ville lave DTU om til en by, og det ville først ske, når der er flyttet mange tusinde mennesker ind, så ville det også kræve detailhandel, serviceydelser og andet. Så der er ikke basis for at skabe en by, der skulle konkurrere med Lyngby. Så traditionelt byliv kommer ikke på DTU. Derfor siger vi, at vi ønsker tættere kommunikation med Lyngby, og her er planerne om en letbane ved DTU et nøgleområde. For man kan sammenligne DTU med mange andre eliteuniversiteter i udlandet, som naturligvis allerede har letbaner.
BREAKING