gods: Mængden af gods fra fragtskibe og færger håndteret i de større havne steg 4,5 procent i andet kvartal 2013 i forhold til første kvartal, oplyser Danmarks Statistik. Der var vækst i både mængden af indenrigsgods med 15 procent og udenrigsgods med to procent. Fire femtedele af godsmængden i de danske havne i andet kvartal var udenlandsk gods. Fragtskibene stod for tre fjerdedele af den samlede godsmængde, nemlig 15 mio. ton, mens færgerne havde fem mio. ton.