Mere tid til arbejde
I Dansk Erhverv har man forsøgt at regne på, hvad en arbejdstager-jul koster. Og beregningen viser, at tabet ved at konvertere en hverdag til en helligdag svarer til et sted mellem fire og 5,3 mia. kroner. Og når der i år er to færre arbejdsdage mellem jul og nytår, end hvad der ofte er tilfældet, estimeres arbejdsgivernes tab til et sted mellem otte-10 mia. kroner.
Det er selvsagt ikke småpenge, og når man så dertil lægger et tocifret milliardbeløb i den betalte offentlige frokost hele året rundt, så er det faktisk mange penge.
Man kunne tage tankeeksperimentet endnu et skridt videre, for hvis disse penge i stedet blev brugt på at gøre landet mere konkurrencedygtigt, så ville der virkeligt være en gevinst at hente.
Beskæftigelsen ville blive forbedret, tiden ville blive udnyttet bedre, og det samme ville produktionsapparatet, fordi flere ville være i arbejde. Varerne kan således afsættes til en mere gunstig pris, hvilket dermed vil øge konkurrenceevnen.
Der ville som sådan ikke være tale om, at den enkelte skal arbejde meget længere, men samlet set ville flere personer være med til at øge den samlede arbejdsmængde. Og det er godt for den danske økonomi, det er godt for konkurrenceevnen, og det er godt for virksomhedernes bundlinie.
Nu er det ikke hvert år, at julen er så arbejdstagervenlig, som den er i år. Til andre tider kan det nok opfattes som en arbejdsgiverjul, så det er nok lidt “Give and Take", men det ændrer ikke ved det faktum, at fritid hvor produktionen ligger stille, er enormt dyr for erhvervslivet og dermed også for samfundet. Derfor et det også af altoverskyggende vigtighed, at vi helt overordnet får det private erhvervsliv på fode igen. Hermed en Glædelig Jul.
Chefredaktøren
