Ny asfalt for 50 mio. kr.
Aarhus Kommune, Trafik og Veje har netop afholdt sin hidtil største licitation, Øgede midler og prisfald betyder, at aktivitetsniveauet bliver højt. Der har været udbudt otte entrepriser, og arbejdet vil omfatte opgaver for op mod 50 mio. kr. I forbindelse med budgetforhandlingerne i 2010 blev der afsat ekstramidler til området, og derudover ligger asfaltfirmaernes priser 10-15 pct. lavere end sidste år. Dette betyder, at der være et højt aktivitetsniveau, hvilket glæder rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek.
- Resultatet af udbuddene viser, at det betaler sig at sende opgaver af denne type i udbud. Vi får virkeligt noget for pengene og takket være udbuddene, kan vi få lagt ny asfalt på flere veje, end vi på forhånd havde turde håbe på,siger han. Der er tale om en lang række konkrete vejstrækninger, som er udbudt. De fleste af strækningerne vil få et helt nyt slidlag.