Lovforslag vil straffe forsinkelser
Ifølge et udkast til en ny vejlov skal det have konsekvenser at være forsinket med gravearbejder
Blandt andet skal det være muligt for vejmyndighederne at opkræve en bod, hvis der opstår forsinkelser med ledningsarbejdet, og samtidig åbnes der op for, at vejmyndighederne kan lade arbejdet udføre af en tredjepart for ledningsejerens regning, hvis de fastsatte vilkår ikke overholdes.
Formålet med den nye vejlov er blandt andet at sikre et velfungerende vejnet og sikre mobiliteten på vejene til gavn for samfundsøkonomien.
Michael Kirkfeldt, der er vejchef i Aarhus Kommune og formand for Kommunalteknisk Chefforenings (KTC) faggruppe Veje, Trafik og Trafiksikkerhed er stærk modstander af forslaget om at indføre sanktioner for forsinkelser på ledningsarbejder.
- Indholdsmæssigt er den skudt fuldstændigt ved siden af. Der lægges op til, at vi skal jagte ledningsejerne - at vi skal give dem en bod, hvis de ikke overholder tidsplanen, og i sidste ende kan vi endda lade arbejdet udføre på deres regning af en tredjepart, siger han og uddyber:
- Kunne man forestille sig, at vi ringer til den lokale installatør og siger: Kan I ikke lige komme og ordne de her kabler, for TDC kan ikke følge med? Under ingen omstændigheder. Det er jo TDC’s ejendom. Vi kan ikke tillade os bare at gå ned og rykke rundt på deres kabler.
Michael Kirkfeldt mener, at kommunerne har et godt samarbejde med ledningsejerne, og at man ikke skal ødelægge forholdet ved at jagte dem.
- Vi skal tro på, at ledningsejerne også er interesserede i at begrænse skaderne mest muligt, og det er de jo, for det koster også dem penge at have en åben ledningsgrav. Det koster dem penge at have en entreprenør gående dernede 14 dage ekstra, så de har også en økonomisk interesse i at begrænse generne mindst muligt, siger han.
Under forhandling
Transportministeriet ønsker ikke at kommentere udkastet til lovforslaget og skriver i en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad følgende:
“Forslag til lov om offentlige veje har været i offentlig høring og der pågår nu en politisk forhandling om lovforslagets udformning og fremsættelse."
Licitationen erfarer, at bestemmelserne vedrørende ledningsarbejder er et af de springende punkter i de såkaldte DUT-forhandlinger (Det Udvidede Totalbalanceprincip), som blandt andet sikrer, at kommunerne får de nødvendige midler tilført, når Folketinget ændrer på regler af udgiftskrævende karakter.
- I bund og grund er det jo op til kommunerne, om de vil opkræve en bod. Men hvis man får mulighed for, at lave en bod, så prissættes den mulighed også. Regeringen kan sige, at med den her lov får kommunerne en indtægt på så og så meget, og så mister kommuner tilsvarende de penge i bloktilskud, forklarer Michael Kirkfeldt.
Bod kan variere
Hvis vejmyndighederne får hjemmel til at opkræve bod ved forsinkelser, lægges der i udkastet til lovforslaget op til, at boden skal fastsættes efter årsdøgntrafikken - altså den mængde køretøjer, der passerer i løbet af et gennemsnitsdøgn for hele året.
Ifølge udkastet skal der fastsættes en ugentlig bod svarende til årsdøgntrafikken ganget med en krone.
På H. C. Andersens Boulevard ved Langebro er der en årsdøgntrafik på 56.700 køretøjer, og derfor vil boden udgøre 56.700 kroner per påbegyndt uge, hvor ledningsarbejdet er forsinket. På landevejen mellem Hillerød og Frederiksværk er der en årsdøgntrafik på 13.400 køretøjer, og det vil dermed give en bøde på 13.400 kroner om ugen.
Transportministeriet vurderer, at denne model vil give en bodsstørrelse, der står i rimeligt forhold til den gene, som bilisterne påføres ved forsinkelsen, men skriver i bemærkningerne til udkastet, at der på strækninger med en lav årsdøgntrafik kan ganges med en højere faktor - eksempelvis 10 - 20 kroner, hvis det er proportionalt med den gene, forsinkelsen medfører.
Helt hen i vejret
Hos entreprenørerne er der heller ikke stor forståelse for lovforslaget.
- Det er helt hen i vejret. Et arbejde kan være forsinket af mange årsager. Der kan ske meget i sådan et arbejde, som ikke var forudset, siger Lars Stenholt Lorentzen, adm. direktør i Petri & Haugsted og formand for Kabel- og Ledningssektionen i Dansk Byggeri.
Lars Stenholt Lorentzen påpeger, at der i forvejen er fokus på fremkommeligheden på vejene under ledningsarbejder.
- Med rådgivers hjælp eller egen hjælp laver vi en plan for, hvordan trafikafviklingen skal være, og den bliver godkendt af vejmyndighederne, siger han.
