23948sdkhjf

“Lysets mester" er død

Arkitekt Henning Larsen døde i lørdags, 87 år gammel
Udenrigministeriet i Riyadh, Handelshøjskolen i København og ikke mindst Operaen i København.

Alle markante bygningsværker med arkitekt Henning Larsens fingeraftryk.

Den verdenskendte danske arkitekt døde i lørdags, 87 år gammel, og efterlader sig en række bygninger, som ikke for ingenting gav ham tilnavnet “Lysets mester" for hans brug af dagslys i sine værker.

Henning Larsen etablerede egen tegnestue allerede i 1959 og var aktiv i mere end 50 år. Ud over de føromtalte værker står Den Danske Ambassade i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, Malmø Stadbibliotek, Enghøj Kirke og Ny Carlsberg Glyptotek som nogen af Henning Larsens mest markante bygninger og vidner om en arkitekt, der så hele verden som sin arbejdsplads.

- Henning så verden som en palet af faglige udfordringer og var derfor også en af de få arkitekter i sin generation, der virkelig arbejdede i hele verden. Gennem alle årene formåede han at tiltrække talentfulde arkitekter fra stort set hele verden. Efter deres tid på tegnestuen rejste de hjem som ambassadører for dansk arkitektur, skriver partnergruppen i Henning Larsen Architects i et fælles mindeord på tegnestuens hjemmeside.

Operaen i København

En af Henning Larsens sidste og mest berømte bygninger herhjemme, var Operaen i København, der fik en dramatisk afslutning, da Henning Larsen ragede uklar med bygherren, Mærsk McKinney-Møller. Et forløb han beskrev i bogen “De skal sige tak".

Men værdsat i ind- og udland var han. Henning Larsen modtog flere priser og hædersbevisninger igennem sin karriere - senest H.K.H. Prins Henriks danske Europa Nostra Pris 2013 og sidste år den japanske “Arkitekturens Nobelpris".

Desuden stiftede han i 2001 sin egen fond og pris, som har til formål at fremme og formidle arkitektur i bred forstand.

Den første modtager af denne pris var i øvrigt en ung dansk arkitekt, Bjarke Ingels, som siden er gået i Henning Larsens fodspor og har tegnet en række markante bygninger i ind- og udland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109