23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skat strammer skruen yderligere

Skat har allerede opkrævet over 50 mio. kr. i skattetillæg for indkomståret 2010 for de virksomheder, der ikke har afleveret selvangivelsen inden fristens udløb den 1. juli 2011. Men skattetillæggene har åbenbart ikke fået alle virksomhedsejere op af stolen. Der mangler stadig selvangivelser på Skats bord.

- Vi har derfor sat en række initiativer i gang, som forhåbentlig får virksomhederne til at sende selvangivelserne ind, f.eks. sender vi nu breve ud og pålægger dagbøder, siger specialkonsulent Ib Furbo Kristensen fra Skat i Århus.

Når man som selvstændige ikke får indsendt selvangivelsen til tiden, løber der i første omgang skattetillæg på 200 kr. pr. dag på. Indsendes selvangivelsen fortsat ikke, kan Skat pålægge dagbøder, som starter med 1.000 kr. pr. dag. Skat kan fortsætte opkrævningen, lige indtil selvangivelsen er modtaget. Afleveres selvangivelsen stadig ikke, og bliver dagbøderne ikke betalt, vil Skats pantefogeder inddrive beløbene. Skat kan også i enkelte tilfælde bede politiet om at indsætte den erhvervsdrivende til afsoning.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.101