Jernbane: I årets tredje kvartal faldt den transporterede godsmængde på jernbane med otte procent i forhold til kvartalet før. Der blev i alt transporteret 1,9 mio. tons gods på de danske jernbaner mod 2,1 mio. tons kvartalet før. Den internationale godsmængde faldt med 11 procent, mens den nationale godsmængde faldt tre procent. Samtidig faldt transitgods med otte procent, oplyser Danmarks Statistik. I alt blev der foretaget 61 mio. togrejser i tredje kvartal.